Controller

GettyImages-1281273338

Vi søger en controller, som kan leve op til industriens høje standarder og som har lyst til at være en del af et stærkt team.

Vi tilbyder dig:
  • et spændende og alsidigt job i en international dynamisk virksomhed

  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling; og ikke mindst faglig sparring i et meget professionelt miljø

  • et godt arbejdsklima med en venlig og uformel tone

  • en gage på markedsniveau

 Tiltrædelse: Q1 2023
Arbejdsopgaver

 Controllerens opgaver bliver overordnet at levere økonomiske data og analyser for at understøtte driften og udviklingen i virksomheden. 

  • års- og månedsafslutning og rapportering i samarbejde med den øvrige økonomifunktion
  • kalkulationer og vedligeholdelse af kalkulationsprincipper
  • gennemgå månedlige produktions- og omkostningsrapporter med ledelsen
  • sikre kontrol af omkostningerne både i relation til historiske data, samt budgetterede omkostninger
  • opdatering og kontrol af standardomkostninger sammenholdt med faktiske enhedsomkostninger
  • rapportere månedlig produktion og lageropgørelser samt periodiseringer
  • levere øvrige relevante finansielle data og analyser fra produktionen
  • udarbejde og deltage i budget- og prognoseprocessen
  • intern kontrol og kontakt til ekstern revision, samt lovpligtige forhold
  • analyse af Capex-projekter, besparelser, continuous improvement processer etc.
  • ERP – superbruger inden for finance (gerne AX) samt SQL kuber
  • ad hoc opgaver

 Jobbet har reference til selskabets CFO.

Personprofil

Din formelle uddannelse er ikke afgørende; men det er vigtigt, at du har en solid system- og regnskabsforståelse.  Derudover vægter din personlighed og indstilling til jobbet højt. Ønskerne til den rette kandidat er

  • relevant teoretisk uddannelse, så som cand.merc., HD(R) eller tilsvarende
  • controller-erfaring fra produktionsvirksomhed gerne suppleret med en generel økonomi-/revisionsbaggrund
  • god forståelse for industrielle processer og omkostningsprincipper
  • skrap til Excel, ERP-systemer (AX 2012) og SQL kuber/BI-programmer
  • analytisk med en god sans for detaljer, men også med evne til at skabe et ”helikopteroverblik”, når det er nødvendigt
  • gode kommunikationsevner; dansk og engelsk i skrift og tale
  • trives du i en flad organisation, hvor den gode idé hurtigt følges op af beslutninger
  • en bopæl i nærheden af Vildbjerg
Sådan søger du jobbet:

Vi bruger HR Navigator som en del af vores rekrutteringsproces. 

Send gerne din ansøgning og CV til mbr@hrnavigator.dk

Du er velkommen til at bruge vores rekrutteringssystem ved at klikke på linket her. Bemærk at din ansøgning kun er modtaget, hvis du straks får en kvittering på din e-mail.

Vi indkalder løbende til samtaler, og ser hellere din ansøgning i dag fremfor i morgen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mogens Brock, HR Navigator på 2071 9551.