Kvalitets- og Miljøingeniør

_F2A4979-2

Da vores nuværende kvalitetsingeniør har fået nye arbejdsopgaver, søger Multicut en erfaren, struktureret og engageret kvalitets- og miljøingeniør til en stilling med mange selvstændige opgaver.

Multicut er underleverandør til mange forskellige virksomheder, både nationale og internationale, som typisk ligger i den teknisk krævende ende. Vores kultur har siden stiftelsen været præget af engagement, vilje og et stort drive, hvilket har skabt fundamentet for en imponerede udvikling, kontinuerlig værdi og ny viden. Vi tilfører ekspertviden til det tætte samarbejde med vores kunder, som kommer til udtryk gennem vores erfaring og forståelse for produktionsprocessen, overfladebehandlinger og montage.

Hos Multicut har vi et omfattende og moderne produktionsapparat til alle former for spåntagende bearbejdning af metal f.eks. jern, støbejern, højstyrkestål, aluminium og titanium. Vores højteknologiske maskiner producerer emner til vores kunder indenfor: Greentech, Industri, Energi, Forsvaret og Flyindustrien.

Virksomheden beskæftiger i dag ca. 220 medarbejdere og har en omsætning på ca. 500 mio. kr.
Virksomhedens værdier er: Teamwork, ordentlighed og passion

 

Forudsætning for ansættelse:

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise en straffeattest, samt taler og forstår dansk.


Foretrukne kvalifikationer:

    • Erfaring fra lignende stilling suppleret med en relevant teknisk uddannelse.
    • Kendskab til ISO 9001, EN 9100 og/eller ISO 14001.
    • Intern auditor uddannelse/erfaring.
    • Kendskab/arbejdet med årsagsanalyser og korrigerende handlinger (8D analyser).
    • Gode IT-kundskaber (Microsoft Office).
    • Gerne IT-erfaring med D4-Infonet og ERP-programmet Microsoft Dynamics AX 2012.
    • Taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau.

Arbejdsopgaverne:

Som kvalitets- og miljøingeniør vil du assistere Multicuts QE-manager og dine opgaver vil bl.a. være:

      • Deltage i udvikling og vedligeholdelse af ledelsessystemet og sikre, at det er i overensstemmelse med EN 9100, ISO 9001 og ISO 14001.
      • Udarbejde og supportere udarbejdelsen af procedurer og instruktioner.
      • Oprette og styre dokumentation i dokumentstyringssystemet D4-Infonet.
      • Deltage i udviklingen af dokumentstyringssystemet D4-Infonet.
      • Deltage i interne og eksterne audits (både kunde audit og 3. parts audit).
      • Være ansvarlig for registrering af kundereklamationer, samt stå for opfølgningen til kunder mht. reklamationsbehandlingen.
      • Stå for intern opfølgning på reklamationsbehandling og 8D analyser/rapporter.
      • Styre og gennemføre afvigelsesbehandling på afvigelser fra interne og eksterne audits.
      • Deltage i styring og planlægning af intern træning.
      • Deltage i træningen af nye og eksisterende medarbejdere.
      • Deltage i håndtering af eksterne henvendelser vedr. miljø.
      • Deltage i miljøtilsyn.
      • Analyse og rapportering af kvalitets- og miljødata.

Jobbet har reference til selskabets Quality and Environmental Manager.

Personlige egenskaber:

  • Stabil, engageret, vedholden, udadvendt og kan skabe gode relationer internt og eksternt.
  • Arbejder struktureret, systematisk og selvstændigt.
  • Udpræget teamplayer, med fokus på sikkerhed og kvalitet.
  • Godt humør, serviceminded og god til at kommunikere.

Multicut tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med høj fokus på sikkerhed, kvalitet og samarbejde.
  • En innovativ virksomhed med fart på.
  • Gode løn- og ansættelsesforhold.
  • Et spændende og alsidigt job i en international og dynamisk virksomhed.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Et godt arbejdsklima.
  • Dedikerede og dygtige kollegaer med godt humør.

Ansøgningsfrist: 1/10-2023 - samtaler vil blive holdt løbende.


Sådan søger du jobbet:

Send din ansøgning samt CV til job@multicut.dk. Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte Quality and Project Manager Stephen Ravn på tlf. 5099 2580

Se video af vores effektive produktionsproces samt vores Industri 4.0

Læs mere om virksomheden på Multicut.dk eller følg os på LinkedIn og Facebook for at blive opdateret på kommende jobmuligheder hos Multicut.